Bandbase - Roskilde 09 - interview: Compos Mentis/Crocell (part 2)

Under sidste års Roskilde Festival mødte vi guitarist Ken Rask Holst fra Compos Mentis og Crocell til en lille uofficiel tømmermandssnak om de to bands og Roskilde generelt.

I år er det blevet til et lille ”follow up”-interview for at se, hvad der egentlig kan ske på et år i metalbranchen via hårdt arbejde og netværk. Det blev til en snak om skizofrene danske konger, det jyske metalbroderskab, en litauisk Sepultura-oplevelse og selvfølgelig også årets Roskilde-program.

Efter interviewet er der et kort oprids af den nye konceptplade ”Our Kingdom of Decay” fra Compos Mentis og indledningsvist kan du læse mere om CROCELL og Compos Mentis på deres profiler.


Kan du ikke starte med at fortælle lidt om Compos Mentis og den nye plade ”Our Kingdom of Decay”, som I lige har udgivet?

- Jo, den udkom i forrige mandags på et århusiansk selskab, der hedder Strange Ears og er, som alle plader med Compos Mentis, en konceptplade. Denne gang handler det om Danmarks skyggesider og brogede fortid, ikke noget politisk "fuck you" eller "vi er røde vi er hvide" — den handler mere om nogle sjove historier, man ikke hører så meget til mere. Bl.a. om vores gamle konge, der var skizofren, om mordere og om forskellige politiske beslutninger og lignende - små skøre ting.

- Vi har selv lavet albummets cover, kan man sige. Compos Mentis startede jo som et Metallica cover-band i 1996, og jeg tror det var Jesper, forsangeren, der fik idéen med at lave noget i stil med Metallicas ”...And Justice For All”, som jo har Frøken Justicia på coveret og handler om amerikanske ting. Vi besluttede at lave et lignende cover, bare med Holger Danske i stedet for, og så skrive om danske historier.

- Alle i bandet er dedikerede Metallica fans, og vi har også et nummer, som vi breaker op, og spiller noget af temaet fra Metallicas One indover. Nogen tænker formegentlig " I prøver bare at være lige så gode som Metallica, men I er bare et lille lorteband fra Danmark". Hverken nummeret eller coveret er dog lavet for at plagiere dem, men derimod for at hylde dem.

Det er jeres tredje plade og jeg synes man kan spore en vis udvikling på den nye plade — den virker mere alsidig med flere genrer flettet ind i musikken?

- Det er ganske bevidst, det er noget vi har snakket meget om. Jeg skrev ikke noget af musikken på den sidste plade, jeg kom med, da den allerede var indspillet, og siden da er yderligere to nye medlemmer kommet til, nemlig Rune (Klausen, red.) på keyboard og Claus (Tørnes, red.) på bas. Rune er lyddesigner, og han kan godt li' at lægge nogle effekter indover og gøre det lidt mere moderne, mens jeg kan godt li' thrash metal, hvor der rigtig er gang i den med hak i guitaren og ikke alt det der føler-pis. Selvfølgelig har de andre også bidraget, og på den måde er der blevet inddraget lidt flere genrer. Jesper (Heinsvig, red.) synger også lidt rent på den nye plade lidt a la James Hetfield (Metallica, red.) og Rob Flynn fra Machine Head. I dag skal man næsten være god til det hele, man kan ikke bare lave en svensk-inspireret plade og så bare tro, at man kan blive det nye At the Gates, det gør man sgu bare ikke.

- Det er mig der spiller alle soloerne på pladen og så har vi nogle flere leads inde over, for at give et mere rocket udtryk. Vi har alle sammen bidraget til at skrive musikken, og der er ikke ét medlem, der ikke synger på pladen. Nogle ganger dubber vi, og andre gange er det leads, for at skabe lidt dynamik. Det er sgu svært at lave gode vokalpræstationer over 11 numre med kun skrig eller growl, det bliver hurtigt begrænset. Derfor er der både noget traditionelt svensk, rock og rul og noget dødsmetal, så det er bestemt alsidigt.

Nu er du jo også med i Crocell, som er et lidt nyere band, som faktisk vandt prisen for Årets Talent til Danish Metal Awards sidste år — hvad har det betydet for jer?

- Det betyder faktisk meget. Jeg tror det var i november måned, vi først spillede til Aalborg Metal Festival. Ugen efter vandt vi den der pris, mens vores debutalbum udkom ugen efter igen. Der skete rigtig meget den måned, og vi fik mange plays. Vores pladeselskab er et lille indie-pladeselskab, som ikke kan bidrage med meget promovering af pladen, så prisen var en god mulighed for promovere os selv og komme ud og spille. Vi havde slet ikke regnet med at vinde den overhovedet — det gør man jo aldrig.

I har også været rimeligt aktive selv?

- Selskabet har jo ikke hjulpet os med så meget, det der er sket er sket på bekostning af os selv. Men det var en fed oplevelse at vinde den pris, at en radiovært fanme sagde vores navn, mens vi stod der fem pissefulde heavy-aber foran 800 mennesker, der klappede, det prøver vi jo ikke så tit. Vi fik en lidt høj hat lige pludselig, af folk der ville tage billeder og interviewe os. Vi gav den godt nok også gas i København bagefter, he he.

Nu ved jeg, at du kender en del andre fra metalbands i Jylland, hvor du selv kommer fra, og jeg fornemmer lidt, at I har en form for broderskab derovre — hjælper I også hinanden — er det netværket, der betyder meget?

- Ja, det er det. Når man spiller metal, så er netværket i undergrunden, med mindre man er en af de helt store. Alle er involveret i enten booking eller arrangering af koncerter, eller kender nogen der booker og lignende. Så hvis man kender folk, så bliver man tit involveret i koncerter eller festivaler. Det er selvfølgelig en begrænset klynge, man har med at gøre — og det er bands, der står sig selv nærmest, men folk er gode til at hjælpe hinanden.

- Vi spillede eksempelvis i Silkeborg her i februar, tror jeg det var, hvor Dawn of Demise's Bjørn (Jensen, red.) arrangerede en minifestival. Han ringede til mig og sagde ”Hey Ken, kan I ikke lige komme og spille ...”, og det er jo 100 % netværk.

- Der er da et broderskab, og der er bare mere gang i den i Jylland, men det er et usagt broderskab, det er ikke noget der er defineret. Det er ikke fordi, vi ikke kan li' københavnske bands, men det er jo bare i Jylland, det hele rykker. Jo I har jo lige Volbeat, men Hatesphere, Illdisposed, Mercenary, og jeg kunne blive ved, det er hårdtarbejdende folk. Der er jo heller ikke nogen metal festival i København, herovre har vi jo både Godzfest, Royal Metal Fest og Aalborg Metal Festival — det står lidt stille derovre, og det er måske broderskabet, vi har herovre, der gør at der sker lidt mere.

Nu nævnte du lige Dawn of Demise, som jo bl.a. har spillet her på Roskilde — nåede du at se dem og hvad har du ellers fået set på Roskilde i år?

- Ja, jeg så Dawn of Demise her i dag, hold kæft de spiller stramt, den sad bare lige i skabet — og jeg har nået at se stort set alle metalbands indtil videre undtagen Cancerbats, det nåede jeg ikke lige.
Så var jeg ovre at se Faith No More i går, som jeg var dybt imponeret over — det er ikke noget band, jeg har været kæmpe fan af, men man har jo altid kendt og hørt deres musik. Og så lige over og hente nogle håndtag (5 fadøl i hank, red.) og så direkte over til Down, det er bare det bedste fra begge verdener, og en fed afslutning med Mike Bordin på trommer fra Faith No More og forsangeren fra Satyricon (Satyr, red.) på scenen til sidst. Så så jeg Volbeat, og det er ellers et af de bands, jeg har undgået, de har aldrig sagt mig det helt store, men de gjorde det fanme godt. Min første koncert med Danmarks største heavy metal band, og det er så ca. 10 år efter de startede, jeg ser dem, he he.

Hvad glæder du dig så til at se her på Roskilde?

- Slipknot i aften — selvom det er sådan noget moderne fis, så kan jeg sgu godt li' de sidste par plader de har lavet, og det er jo et sceneshow uden lige, fanme et karneval. Og Darkane i morgen, et af mine svenske favorit bands. Tit kan det jo ellers godt gå hen og blive lidt metervare. De vil alle sammen gerne være de nye At the Gates, men Darkane har noget at byde på, og de har også en af verdens bedste forsangere.

- Jeg skal også høre Malk de Koijn i aften, for det oplever man jo nok ikke lige foreløbig igen. Der er så mange koncerter herovre, man gerne vil se, men jeg siger ligesom bare, at jeg ser det jeg ser, og så tager den derfra. Jeg så to minutter af Oasis i går, men jeg blev bare for træt og stenet. I går så jeg også Amon Amarth, og den koncert røg nok ind i top 10 over de bedste koncerter, jeg har set herovre nogensinde. Det var bare ild og krudt — det var så fedt — jeg havde ikke forventet, at et vikingemetal band fra Sverige ville komme med krudt og kugler.

For nu lige at vende tilbage til dine egne bands — hvad står det næste stykke tid på?

- Vi skal indspille en ny plade med Crocell i slutningen af august/starten af september. Vi har skrevet ni numre i det sidste halve års tid, og vi indspillede fire af dem i februar. Vi skal have skrevet en 15 numre, og så tage de 10 bedste, for det er noget af en blandet landhandel, vi har gang i lige for tiden. Vi har skrevet et nummer, der hedder After the Take of Winter, som tager lidt over, hvor Winter Is Coming slap. Vi har også gang i noget ultrabrutal grindcore, som kører derudaf med 666 kilometer i timen. Det er noget broget noget vi laver, vi spiller hellere for mange genrer end det samme udtryk hele tiden. Vi gider ikke have nogen begrænsninger, hvis der er noget der lyder fedt, så tager vi det sgu med. Men man skal selvfølgelig også have for øje, at man heller ikke kan have to black metal numre og så to jazznumre på samme plade.

- Crocell skal sit første festival-job i Lithauen her i juli til Devilstone Open Air Festival. Det bliver samme dag som Sepultura spiller derovre, og vi skal spille på en halvstor scene, forhåbentlig i lige så godt vejr som nu. Det glæder vi os til, man vil jo altid gerne ud og spille i udlandet.
- Og så må vi håbe at Roskilde ringer til os næste år, når nu Dawn of Demise har spillet her.

- Med Compos Mentis skal vi spille en række koncerter her til efteråret i Blandt andet København, Lyngby, Århus og Horsens.

Hvordan holder du varmen ud hernede i år?

- Det er noget med at stå tidligt op og drikke sig i hegnet, til man ikke kan mærke sit ansigt, og så må resten af kroppen prøve at følge med — ej, jeg holder mig meget i skyggen, det er jo fuldstændig sindssygt varmt. Heldigvis har vi nogle skure omme bagved, hvor vi kan få lidt skygge og masser af vand. Hellere det her end pisseregnvejr som i 2007. Man skal ikke klage, men det er godt nok varmt. Folk går jo også bare rundt som zombier, det er sgu sjovt at se, når de lige har fået en 5-8 bajere indenbords. Men om aftenen er det fint nok, når solen går ned, så er det jo lækkert at være herude.

Jamen jeg vil sige tak for tiden og ønske dig fortsat god festival, og jeg ser frem til at høre mere til Compos Mentis og Crocell fremover.

- Jamen selv tak — jeg gi'r en bajer!


Som lovet så kommer her efter interviewet et kort oprids af Compos Mentis' nye plade ”Our Kingdom of Decay”:

Ken Holst var selv inde på i interviewet, at det er endnu en konceptplade fra bandet, som udkom d. 22. juni. Denne gang er lyrikken centreret om bestemte dystre hændelser og personer i dansk historie. Man hører bl.a. om det danske nederlag ved Dybbøl i 1864 (i Butcher's Bench), om Den Lille Havfrues ufrivillige tendens til at tabe hovedet (i Mermaid Decapitation) og så selvfølgelig om kæmpen Holger Danske (i Kingdom of Dania) der pryder det ”...And Justice For All”-inspirerede cover. Lyrikken er i høj grad med til at gøre et spændende udspil endnu mere interessant, selvom det indimellem er nogle lidt besynderlige valg, der træffes rent rytmelyrisk.

Det er stadig dødsmetal inspireret primært af den solide svenske skole med keyboard og hele molevitten, men som jeg også var inde på i interviewet, er det et mere bramfrit band vi møder, der har leget lidt med genrerne. Det er blevet til en anelse flere fængende melodiske passager som f.eks. i det fænomenale Arusia, der nærmest groover derudaf — et godt eksempel på, hvor bandet bedst har fået inkorporeret nye elementer. I det hele taget har de melodiske, men stadig tunge og dystre passager aldrig lydt bedre hos Compos Mentis — godt hjulpet på vej af bl.a. guitarist Ken Rask Holsts vellydende riffs og soloer — tjek bl.a. numrene In the Garden of the Dead (om Assistens Kirkegård) og The Angel Maker (om massemordersken Dagmar Overbye).

At bandet også har forsøgt at variere lydbilledet ved ikke at lade forsanger Jesper Heinsvig stå mutters alene ved mikrofonstativet er i udgangspunktet en god idé, selvom han varetager den upåklageligt, men der er simpelthen for store udsving i de øvrige bandmedlemmers vokale evner. Producer Christian Bonde burde nok heller ikke have takket ja til at synge dele af Mermaid Decapitation, men i stedet holde sig til det han gør så formidabelt i forvejen og da også har gjort på denne plade.

Disse få skønhedspletter spolerer dog ikke det overordnede indtryk af en helt igennem stærk skive, der nok skulle kunne vække Holger Danske fra sin dybe søvn. Mon ikke der venter endnu en nominering til Danish Metal Awards, og denne gang har Compos Mentis så absolut gode chancer for ikke at vende tomhændet hjem.