Danish Metal (DK)

Grade: 3/6

Compos Mentis har siden 2001 bidraget til den danske metalscene med en selvfinansieret EP samt to albums med henholdsvis Lost Disciple Records og Mighty Music som label. Nu er turen kommet til Strange Ears, og sammen med en række udskiftninger i bandet, er det spændende at se, hvad de seks musikere nu har et bidraget med.

De indledende guitartoner og marchtrommer fungerer godt til at lægge stemningen for dagen, og da nummeret efter et minuts tid fræser derudaf med heftige trommer, endnu heftigere guitar og en desperat vokal, kommer netop desperationen op til overfladen i musikken. Der er en stor variation undervejs på den musiske side; thrash-sekvenser kombineret med tunge guitarriffs og trommer, samt vellydende folklore-agtige guitarlicks. Derudover bliver der senere på albummet også taget piano i brug, hvilket hjælper til at slå en anden, mere traurig stemning an.

Hvis man tænker på Danmark som et yndigt lille land, og ikke vil have dette billede ødelagt, er det en særdeles god idé at holde sig godt på afstand af ”Our Kingdom of Decay”. Bandet tager nemlig fat i de mere dystre sider af dansk historie som vores forkærlighed for brugen af det hvide snit, massemorderen Dagmar Overbye (som myrdede 25 børn i mellem 1913 og 1920), den sindssyge kong Christian VII og meget andet i deres tekster. Det er en række rigtigt gode historier og billedskabelser, der desværre bliver forpurret af den til tider alt for uforståelige vokal. Hvis man har tålmodighed til at sidde og læse med i teksterne undervejs, er der dog en del stemning at hente. Specielt godt fungerer en sekvens undervejs i nummeret ”Butcher's Bench”, hvor et citat om Danmarks nederlag i 1864 bliver citeret.

Der er meget godt at hente på ”Our Kingdom of Decay”, specielt hvis man er til velspillet thrash metal, men samtidig har en forkærlighed for folklore og dansk historie. Nok en gang ser jeg mig dog nødsaget til at påpege vokalen som et minus. Den er med til at understrege desperationen og vreden i de forskellige sange, men teksternes indhold drukner, hvilket i mine ører virkeligt er en skam. Alt i alt er det dog et ganske godt udspil fra de seks herrer, der måske ikke kan betegnes som banebrydende, men som en solid omgang udmærket metal.