Diskant (DK)

Grade: 6/10

Et storladent Helvede

Da jeg kastede et første blik på Compos Mentis' andet album, Gehennesis, tænkte jeg, at det cover ikke lagde op til meget andet, end man er vant til hos andre bands i samme genre: Sange om død, Helvede og Dommedag. Og havde jeg ret i min hurtige slutning? Ja og nej. Det er jo dødsmetal, jeg har at gøre med. Alene navnet indikerer, at der bør være et dødstema, i en eller anden grad- og det er der også, men på en måde man ikke ser hos alle dødsmetalbands: I pressemeddelelsen fra bandet står nemlig der at flere af numrene er inspireret af ældre forfattere, som fx franske Rimbaud. Interessen er vakt, nu er det så bare om interessen holder ved, når det kommer til selve musikken.


Åbningsnummeret ”The Drunken Diamond” er den sang, der indeholder referencer til Rimbaud og hans digt af samme navn, men det behøver man ikke vide som lytter. Sangen starter lige på med vokalen, derefter følger en hurtig trommefigur, som i øvrigt findes i mange af sangene på albummet. Verset gør ikke det store indtryk, men leder op til et mere storladent omkvæd, der fænger mig lidt mere. Og generelt er lyden på Gehennesis meget storladen: Guitarerne kører til tider op i nogle pompøse temaer, hvilket løfter stemningen en del, men det er dog det klassiske klaver, og især det 45 (!) mand store kor, der giver den storladne stemning prikken over i'et. Koret er dog ikke med i alle numre, faktisk kun i et par af albummets sange, men efter min mening er det også nogle af de bedste sange, Gehennesis har at byde på. Første gang koret indtræder er på ”Portrait of an Attempted Escape”, som på mange måder skiller sig ud fra resten af albummet, og derfor er et spændende nummer. For det første er det stort set eneste gang vi hører rensang fra frontmand Jesper Heinsvig på hele albummet, om end kun for en kort stund. For det andet er der et virkelig flot break i sangen, hvor det klassiske klaver indtræder, efterfulgt af koret, og den detalje løfter lige albummet et niveau i mine ører.

På pladens næstsidste nummer, ”Tale of the Shadow” er koret ligeledes med, og igen får sangen præg af en højere kvalitet end en del af de andre numre på albummet, for det er som sagt på disse højstemte steder jeg mener, man finder bandets talent. Trommerne er i nogle af numrene meget fremtrædende, og det er mit indtryk at Andreas Posselt bestemt er en meget teknisk dygtig trommeslager, men dog ikke særligt eksperimenterende. Det samme gælder på sin vis for vokalen: Han kan det han skal, men det bliver hurtigt ensformigt, og i enkelte numre lyder det anstrengt. Selv om det muligvis ikke er kutyme inden for dødsgenren, så kunne jeg virkelig godt tænke mig at høre Jesper Heinsvig synge rent lidt oftere, men det kan jo godt være, bandet så ville ryge over i en anden metalgenre, som de ikke ønsker at være i.

For afslutningsvis at vende tilbage til bandets lyriske baggrund, så er jeg nødt til at sige lidt om deres tekster, og der er faktisk ganske spændende ting at finde i disse. Der er et tydeligt præg af de litterære inspirationer, i hvert fald på den måde at teksterne er ganske velformulerede, og heldigvis ikke kunne handler om død og ødelæggelse! Naturligvis er der referencer til Helvede og 'den yderste dag', men ordvalget bliver aldrig rigtig kliché, fx er ”Portrait of an Attempted Escape” en ganske velskrevet sang: ”We are alle caught in a web of meanings / a web that we have spun ourselves / humanity walled up in this prison of its own / Portrait of an attempted escape / we strive to read the book of nature / but it's our own story that we tell.”

På trods af Compos Mentis' anderledes, litterære baggrund er det svært at sige, om de er interessante nok til at blive. Der er tale om dygtige musikere, men medmindre deres næste album får en lidt mere varieret lyd, kan det meget vel være, de bliver glemt efter et par gennemlytninger. Desværre.